Redaktørens leder
Verdenen har I den seneste tid kunnet følge med på tv i, hvad der sker til topmødet i Prag hvor Rusland og USA i disse dage underskriver en historisk aftale om ikke-spredning af atomvåben. Aftalen skal afløse Start-aftalen fra 1991, som lægger et loft over de to landes langtrækkende atomvåben. Start-aftalen udløb i december.
Siden opfindelsen af atombomben har den ”kun” været i brug to gange, og gudskelov for det.
Antallet af film om en post-apokalyptisk verden hvor kun kakerlakker og et par filmstjerner overlever på en fjendtlig planet er mangfoldige nok til at få en fornemmelse for den frygt vi mennesker har føler overfor dette våben.
De gange hvor mennesket har været tættest på at udraderer sig selv, var da Sovjetunionen og USA var oppe og toppes i sin tid. Cuba krisen i 1962 er et skræmmende godt eksempel på hvor tæt vi kom på en atomkrig. Den nye aftale er tilkommet med til at slå det sidste søm i kisten for ideen om at Rusland og USA, fatalt skulle beslutte sig for at trykke på den store røde knap, hvilket er foruroligende godt.
Men var der en reel mulighed for en atomkrig før denne nye traktat, eller var det scenarie allerede umuligt med underskrivelsen af START aftalen fra 1991? Er undgåelsen af atomkrig det eneste formål med denne nye traktat? Er den nye traktat virkelig så revolutionerende, og så fantastisk? Er denne traktat tegn på et fundamentalt skift i den russiske måde at fører politik på?
Svaret er enkelt: NEJ fordi siden Rusland kom ud af den økonomiske ruin som Sovjetunionens fald afslørede, og som den daværende præsident Yeltsin ikke formåede at få landet ud af. Har landet været styret af Vladimir Putin, nu også med sin helt egen ”Medvedev dukke”, og hans skare af sikkerhedsfolk fra det tidligere KGB. Ruslands politik har, især i deres samarbejde med de gamle kommunist lande ikke været nær så fredelig som denne traktat giver et billede af, Ukraine har f.eks. følt Ruslands økonomiske magt flere gange, især for et par år siden da Gazprom, det russiske gas og olie firma, slukkede for gassen midt i den koldeste vinter i ti år. Desuden tegner Ruslands politik i Tjetjenien og Georgia ikke just et billede af et land der ønsker fred og harmoni mellem hele verdenen.
Denne traktat begynder i langt højere grad, at line et forsøg på at skaffe lidt god PR med den vestlige verden, ikke at topmødet og derfor traktaten er uden stor betydning og vigtighed, men medmindre at Rusland følger top mødet op, og laver et decideret kursskifte er jeg ikke forblændet og solgt.
Skrevet af: Nana Lefevre
